Sådan holder du en Fair Fest

Skal du holde stor tøsebrunch, parmiddag, en klassisk festaften med de nærmeste venner eller hygge dig med lidt selvforkælelse? Og vil du gerne tænke bæredygtigt? Så læs med her.

Sammen med Timm Vladimir, Claus Meyer, Frederikke Wærens, Louisa Lorang og andre af landets dygtige kokke og opskriftsudviklere, har vi samlet en masse inspiration til dig, der ønsker at tage hensyn til miljø og mennesker, når du har en særlig fejring. Ud over de mange lækre opskrifter du kan finde i vores madunivers, har vi en række kreative ideer til dig, der ønsker at gå all-in på bæredygtighed i planlægningen af din fest - helt fra bordpynt og invitationer til dagen derpå.

Ingredienser til en bæredygtig fest

Det kan faktisk være både nemt og sjovt at tænke bæredygtigt forbrug i stedet for overforbrug. For eksempel kan du lave unikke invitationer af frøpapir og pynt med tørrede blomster i dine yndlingsfarver, eller når alle er mætte og stempelkanden er tom, kan du med lidt kreativitet genbruge dine rester og slatter og fx forvandle kaffegrums til ren selvforkælelse. Vi håber, du bliver inspireret til at forkæle dig selv og dem du holder af, mens du hygger med un menu avec Fairtrade.

Mere genbrug og omtanke i hverdagen

Du kan gøre verden mere bæredygtig gennem de valg, du træffer hverdagen. Tænk fx økonomisk bæredygtigt ved at genbruge materialer, lade mærkerne guide dig, når du køber ind og tag hensyn til miljøet ved at bruge dine madrester.

Hos Fairtrade arbejder vi med bæredygtighed, først og fremmest ved at sikre en fair løn og arbejdsvilkår til de bønder og plantagearbejdere, der dyrker vores råvarer. Med et fast tillæg til deres løn får Fairtrade-bønderne mulighed for at udvikle deres forretning og lokalsamfund. Fairtrade stiller samtidig store krav til beskyttelse af natur og mennesker under produktionen. Vidste du fx at 75% af alle Fairtrade-varer i Danmark er økologiske?

Del ud af dine personlige opskrifter og hyggestunder til en bæredygtig fest med #FairFest